af Dennis Otte
Brooklyn-kvintetten cementerer deres position på den fremragende, men forudsigelige Trouble Will Find Me
The National blev dannet i Ohio i 1999, men var mange år om støt og roligt at opbygge en solid og dedikeret fanbase. Succesen i den bredere offentlighed skete med den rent ud sagt fantastiske plade High Violet fra 2010. Det er gruppens mest lettilgængelige udspil og samtidig pladen med de mest umiddelbare melodier. Dette forhold fik en række fans og anmeldere til at frygte, at gruppen var ved at sælge ud til radiorockens glatte og letfordøjeligt ligegyldige lyd, ligesom man i høj grad så det med kollegaerne i Coldplay og Kings Of Leon. Med den nye plade, Trouble Will Find Me, står det imidlertid fast, at gruppen gudskelov ikke valgte at forfølge den vej yderligere. Den nye plade lægger sig nok i naturlig forlængelse af forgængeren og byder ikke på nogle radikalt uventede lytteoplevelser, men cementerer bandets succes og relevans i nutidens alternative rockmusik. Det er ingen skam at være kommercielle anmelderdarlings, når man laver musik af en karat som denne. Selv mener bandet, at dele af den nye plade lyder som canadisk-amerikanske The Band og den franske duo Air i samme rum.
Subtile referencer
Alle sangene på den nye plade er af høj kvalitet, om end et nummer som Humiliation blegner betydeligt i sammenhængen. Højdepunkterne er åbningsnummeret, I Should Live In Salt, en fremragende outsiderhymne, der ligesom Demons og Don’t Swallow The Cap er fremragende nye signatursange for bandet. Sidstnævnte rummer en række henvisninger til andre rockplader, herunder Nirvanas Nevermind og Let It Be, ikke den med The Beatles, men The Replacements plade af samme titel. Også på balladefronten brillerer bandet med især de smukke Fireproof og I Need My Girl. Musikvideoen til den fine Sea of Love rummer endnu en klar henvisning, eller skulle vi sige plagiat, af musikvideoen til nummeret грубый закат med det russiske band Zwuki Mu fra deres selvbetitlede og Brian Eno-producerede album fra 1989. Det er i øvrigt fra Sea of Love den nye plade henter sin titel.
I stay down with my demons
At lytte til Trouble Will Find Me er lidt som at modtage et postkort fra en gammel ven. Jeg føler mig paradoksalt nok umiddelbart hjemme i Matt Berningers utrygge tryghed, der minder mig om Kurt Cobains ord om at ”miss the comfort in being sad”. Det er musik for voksne mennesker, når forsangeren atter går i skriftestolen og på terapeutisk vis hudfletter sine dæmoner – vel at mærke uden at det blive hverken patetisk eller selvmedlidende.
En del af den urolige energi skal nok findes i den måde hvorpå sangene bliver til; i modsætning til bandets forbilleder som Nick Cave eller Leonard Cohen, så skriver Matt Berninger ikke musikken, men kun ordene og melodilinjerne hertil. En fremgangsmåde der kan minde om henholdsvis Morrissey og Michael Stipe, hvor især Morrisseys sangskrivere, fra Johnny Marr til Boz Boorer og Alain Whyte, har beskrevet hvordan deres omkvæd er endt op som broer, mens versene er endt op som omkvæd og så videre. Denne arbejdsform giver ofte et mere fragmenteret og ”rystet” resultat, som var man lidt ved siden af sig selv – på en positiv facon, forstås. Hertil kommer, at bandet som regel arbejder på alle pladens sange samtidig og altså ikke afslutter én sang før den næste påbegyndes.
Band of brothers
Det er brødrene Aaron og Bryce Dessner (begge guitar), der kommer med brudstykker og forslag til musikken, hvorefter Matt Berninger former sit sangforedrag omkring musikken. Dessner-brødrene har ligefrem humoristisk beskrevet det som at smide en luns kød ned til løven, hvor det langt fra alting ender med det resultat, som de først havde forestillet sig. The Nationals musik er ellers sjældent domineret af guitarer, hvorimod trommeslageren Bryan Devendorf ofte lægger en solid bund og har en fremtrædende rolle, der sine steder kan minde om Stephen Morris fra Joy Division. Udover brødrene Dessner består bandet også af et andet sæt brødre, da Bryans bror, Scott Devendorf håndterer bassen.
Musikalsk katharsis
The National er ofte blevet sammenlignet med Tindersticks og netop Joy Division. The Nationals inspirationskilder har altid været let hørbare, men jeg vil dog hævde, at bandet for længst har fundet deres egen særlige lyd, ligesom Berningers rocklyrik er ganske enestående med sine hyppige og opfindsomme metaforer og lakoniske statements sunget med den karakteristiske baryton. Om sin lyrik og bandets generelle lyd fortæller Berninger:
The National er ofte blevet sammenlignet med Tindersticks og netop Joy Division. The Nationals inspirationskilder har altid været let hørbare, men jeg vil dog hævde, at bandet for længst har fundet deres egen særlige lyd, ligesom Berningers rocklyrik er ganske enestående med sine hyppige og opfindsomme metaforer og lakoniske statements sunget med den karakteristiske baryton. Om sin lyrik og bandets generelle lyd fortæller Berninger:
“In the spectrum of rock bands, I guess we do go darker than the average band and talk about kind of uncomfortable things maybe. But I have always thought that there’s kind of a healthy balance between tenderness and optimism and humor and melodrama. Leonard Cohen can be unbelievably dark and brutal and hilarious … and Nick Cave. I’d say that there’s a certain kind of joy and pleasure and - I would call it - borderline fun to listening to music and to dig into that stuff and wallow around it and splash around in that dark water. It is cathartic, healthy … I don’t think the experience of listening to our records is depressing. It’s the opposite. By turning these sad moments into these kind of beautiful things. The song Sorrow is about someones relationship with their own sadness and it celebrates it and acknowledges it and embraces it and I think that is an uplifting thing”. (Fra interview på Q Tv)
The National, Trouble Will Find Me er udkommet på LP, CD og digital download fra pladeselskabet 4AD.
Diskografi
2001: The National
2003: Sad Songs For Dirty Lovers
2004: Cherry Tree EP
2005: Alligator
2007: Boxer
2008: The Virginia EP
2010: High Violet
2013: Trouble Will Find Me
Ingen kommentarer:
Send en kommentar