torsdag den 19. juni 2014

Den danske digter MICHAEL STRUNGE (1958-1986) ville i dag være fyldt 56 år.

af Dennis Otte
Billede er lånt fra denfri.dk 
Den stærkt symbolistiske digter var i starten stærkt optaget af det gryende punkmiljø og lancerede sig selv som punkens digter - til stor fortrydelse for punkens in crowd i København, der ikke havde behov for en bedrevidende opkomling som talsmand for den i sin natur mere anarkistiske scene. Mange fremtrædende folk på den danske punkscene tog således kraftigt afstand fra unge Strunge og han blev således næsten outsider i dobbelt potens.
Som fanatisk fan af David Bowie debuterede han som kun 20-årig i 1978 med digtsamlingen Livets Hastighed, som helt ud i titlen rummede kraftige henvisninger til Bowie. Strunge var med i kredsen omkring digteren og kritikeren Poul Borums forfatterskole, som ledtes fra dennes bibliotekslignende lejlighed i Havnegade. Andre notabiliteter i denne kreds af unge digtere var FP Jac og Søren Ulrik Thomsen.
Desperation og dødsbevidsthed (dødslængsel) blev hurtigt et gennemgående tema i den angstplagede og depressive digters arbejde. Påvirket af især Arthur Rimbaud søgte han mod et generationsskifte i dansk litteratur, hvor han utvetydigt offentligt hånede hvad han betragtede som ”brugslitteratur” fra særligt Lola Baidel, Vita Andersen og folk fra den gamle garde fra 60’erne og 70’erne. Mere beslægtet følte Strunge sig med meget ældre danske koryfæer som Ole Sarvig og Gustaf Munch Petersen. Af samtidige danske digtere kunne han dog især knytte sig til navne som Asger Schnack og netop Poul Borum, ligesom han beundrede Inger Christensen.
Den unge romantiske digter førte et højspændt liv med mange indlæggelser på psykiatriske afdelinger, heriblandt Sankt Hans, hvor mange digte blev skrevet. Han havde forsøgt selvmord med piller og blev rasende, da han blev reddet fra dette forsøg ud i tidlig død.
9. marts 1986 lykkedes det imidlertid den unge digter at springe i døden, da han fra et fjerde sals vindue endte sit 27-årige liv. Inden da skulle han angiveligt havde sagt til kæreste Cecilie Brask, ”nu kan jeg flyve”.
Da var Strunge allerede en markant figur i det danske digtermiljø og med hele 11 generationsdefinerende digtsamlinger af rigt varierende tilsnit på samvittigheden, foruden sine skriverier for undergrundsbladet Sidegaden, havde han for længst indskrevet sig i dansk litteratur og blev særligt posthumt en ledestjerne for mangen ulykkelige teenageres eksistentielle overvejelser (åh, jo).
Af biografiske værker om Strunge kan stærkt anbefales den grundige og velskrevne Michael Strunge. En biografi af Knud Munck, Lindhardt og Ringhof 2001 samt En Bog Om Michael Strunge red. Anne-Marie Mai og Jørgen Aabenhus, Borgen 2008, i forbindelse med Strunges 50 års fødselsdag.
Bibliografi:
Strunges bidrag til undergrundsbladet Sidegaden er udgivet i den fine Michael Strunge. Sidegader, Prosa 1978-1986, Borgen 1996.
For de mere litteraturvidenskabelige hoveder kan anbefales samtalebogen Mai Strunge med Anne-Marie Mai, Borgen 1985.
Strunges samlede digte udkom for 10 år siden på Borgen og rummer samtlige samlinger:
Livets Hastighed (1978)
Fremtidsminder (1980)
Skrigerne! (1980)
Vi Folder Drømmens Faner Ud (1981)
Ud Af Natten (1982)
Nigger 1 (1982)
Nigger 2 (1983)
Popsange (1983)
Væbnet Med Vinger (1984)
Verdenssøn (1985, oprindelig udgivet under pseudonymet Simon Lack)
Billedpistolen (1985)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar