af Dennis Otte
Noter fra vores Facebook
Fødselsdage, nekrologer, hyldester, anbefalinger...
DEN 1. JUNI 1967 er en ganske særlig dato i musikhistorien.
The Beatles udgav denne dag for 46 år siden det skelsættende
album Sgt Peppers Lonely Hearts Club Band, der satte helt nye standarder for
musikken på talrige områder. Det betragtes med rette som et af de mest
indflydelsesrige albums nogensinde.
David Bowie debuterede med sit selvbetitlede soloalbum denne
dag. Han havde op gennem 60'erne, som medlem af forskellige mod- og
R&B-bands, udgivet en stribe singler, der sank som sten i havet. Det var
således først med sin eponyme debut-LP han udgav musik af varig værdi og med
reminiscens af den rollespillende og androgyne Bowie, vi senere skulle stifte
bekendskab med.
Også i dansk rockhistorie er datoen særdeles afgørende, da
Steppeulvene denne dag udgav deres eneste LP, Hip, som i høj grad kickstartede
den dansksprogede rockmusik.
4. juni 2013
ELEKTRONISK MUSIK er i dag et vidt begreb, der spænder over
mange genrer med dertilhørende undergenrer.
Tre af den elektroniske musiks fremmeste pionerer hed Peter
Zinovieff, Tristram Cary og David Cockerell.
Efter siden begyndelsen af 1950'erne at have eksperimenteret
med elektronisk musik og forudsætningerne herfor, lancerede de tre i 1969
verdens første bærbare synthesizer, EMS VCS 3, fra Zinovieff's firma EMS
(Electronic Music Studios). Nogle af de bedst kendte musikere, der drog nytte
af den, var The Who, King Crimson, Brian Eno og Pink Floyd.
Robert Moog havde allerede i 1965 lagt navn til verdens
første kommercielle synthesizer på baggrund af Harald Bode's opfindelser fra
1959-60 og den elektroniske musiks fødsel er således aldeles kompleks og
strækker sig over mange årtier.
Skal man alligevel pege på ét af de afgørende punkter, er
Zinovieff, Cary og Cockerell's landvindinger evidente, som det fremgår af denne
korte dokumentar fra 2006:
Forleden kunne vi fortælle om 46 års dagen for David Bowie's
albumdebut.
I dag er det imidlertid 49 år siden han havde sin reelle
debut på plade, dengang under navnet DAVIE JONES AND THE KING BEES med sangen
"Liza Jane" og b-siden "Louie Louie Go Home". Bowie var kun 17 år.
Mange kender kun LEONARD COHEN for hans sange og dybe
baryton.
Han var imidlertid en anerkendt poet og romanforfatter mange
år før han debuterede som musiker, og Ørevoks bringer senere på ugen en
overskuelig GUIDE til hans 10 digtsamlinger og 2 romaner: Fra debuten med Let Us Compare Mythologies i 1956 til
e-bogen Fifteen Poems fra 2012.
I dag er det 7 år siden BILLY PRESTON (1946-2006) døde.
Soulmusikeren og pianisten udgav et hav af soloplader og
medvirkede på endnu flere plader med navne som The Rolling Stones, Little
Richard, Ray Charles, Bob Dylan, Elton John, Eric Clapton, Red Hot Chili
Peppers, Jackson Five, Sam Cooke, Aretha Franklin osv osv.
Beatles-fans vil især huske ham for hans afgørende medvirken
på Let It Be-albummet og den berømte tagkoncert.
I øvrigt er det i dag 41 år siden David Bowie udgav The Rise
And Fall Of Ziggy Stardust And The Spiders From Mars.
På denne dato i 1969 blev guitaristen og
multiinstrumentalisten BRIAN JONES (1942-69) fyret fra The Rolling Stones af
Jagger og Richards.
Få uger efter, den 3 juli, blev han fundet død i sin
swimmingpool.
Jones blev i første omgang nærmest omgående erstattet af
Mick Taylor med hvem gruppen indspillede en række af dens bedste plader, inden
Ron Wood fra 1975 officielt overtog pladsen, hvor han har befundet sig siden.
HOWLIN' WOLF (Chester Arthur Burnett, 1910-1976) bliver i
dag 103 år.
Som en af de mest indflydelserige indenfor electric blues og
Chigaco-blues var han med til at kickstarte en lang række især engelske
rockbands i begyndelsen af 60'erne og optrådte eksempelvis med et ungt The
Rolling Stones. Som en lille parentes kan det nævnes, at Howlin' Wolf er
placeret som nr. 31 på Rolling Stone Magazine's liste over alletiders 100
bedste sangere, nr. 54 på bladets liste over alletiders 100 bedste musikere,
ligesom hans selvbetitlede album ligger nr. 238 på deres liste over alltiders
500 bedste albums. Ganske godt hylet!
I den mere bedrøvelige ende af spektret, er det i dag 9 år
siden den formidable RAY CHARLES (1930-2004) døde.
Også João Gilberto har fødselsdag i dag og bliver 82 år. Han
er en af pionerne indenfor bossa nova.
12. juni 2013
I går bragte vi vores anmeldelse af BLACK SABBATH's nye
plade, 13. I den forbindelse linker vi her til et arrangement sendt live på
Youtube i aftes ved midnat.
Da ”LIKE A ROLLING STONE” med BOB DYLAN blev indspillet på
denne dato for 48 år siden, var det en sand musikalsk revolution.
Sangen var først tænk som en mere folk-orienteret version i
3/4 takt (vals), men ændrede straks karakter, da Dylan hørte den 21-årige
guitarist Al Kooper’s orgelspil og forlangte dette noget aparte og uortodokse
spil med på pladen – og langt fremme i mixet! Producer Tom Wilson var ikke
overbevist, men Dylan insisterede klogeligt:
Columbia tøvede i første omgang med at udgive en så lang
sang(6:13 min, uhørt dengang flere år inden The Beatles’ ”Hey Jude”) med en så
elektrificeret og fremmedartet håndtering af instrumenterne.
Musikken og teksten, der var startet som en endeløs tirade
af bitterhed, overbeviste imidlertid radiolytterne, da DJ’s spillede den
lækkede sang i radioen og den nåede en andenplads på den amerikanske hitliste
og blev et verdenshit.
Sangens evne til at fascinere var intakt da Rolling Stone
Magazine (!) i 2004 publicerede deres bud på de 500 bedste sange nogensinde:
”Like A Rolling Stone” var nummer 1 på listen.
En sand nyskabelse i både lyd, lyrik og format dengang – en
udødelig klassiker i dag.
PAUL McCARTNEY bliver i dag 71 år.
Den tidligere beatle bliver ofte betragtet som lidt af en
popdreng med hang til silly love songs. Dette er utvivlsomt rigtigt, men det er
kun en del af sandheden om den mangefacetterede musiker. John Lennon er ofte
omtalt som den avantgardistiske og intellektuelle i The Beatles, men også han
kunne skrive nogle sødmefylde kærlighedssange hele karrieren igennem.
Rent faktisk var McCartney længe før Lennon aktivt ude at
snuse til de avantgardistiske miljøer, særligt i London, og deltog fx aktivt i
en performance ledet af Cornelius Cardew på Royal Collage of Art i 1966, hvor
McCartney bl.a. spillede på radiator (!). To år før Lennon og Ono fremfragte
den fantastiske lydcollage ”Revolution 9” til The White Album, havde McCartney
planlagt at lave et avantgardistisk album med titlen Paul McCartney Goes Too
Far. Desværre blev det aldrig til et helt album i første omgang, men han var
dog særdeles banebrydende med sin 14 minutter lange lydcollage ”Carnival Of
Light”, ligeledes fra 1966.
Samme år lavede McCartney to eksperimenterende kortfilm,
”The Defeat Of The Dog” og ”The Next Spring Then”, begge skabt på baggrund af
erfaringer med LSD. Således foregreb han Lennon og Ono’s lignende film med
flere år. Han lod ikke lydsiden på disse film bestå af egen musik, men derimod
J.S. Bach og The Modern Jazz Quartet. Han var begyndt at lytte engageret til
mange andre typer musik end sin egen pop/rock-boldgade og havde kort forinden i
samspil med producer George Martin begået filmsoundtracket The Family Way med
klassisk musik. Således var han den første beatle til at udgive solorelateret
musik.
Orkestermusikken og den klassiske musik vendte McCartney
frygtløst tilbage til mange gange: Liverpool Oratorio (selvbiografisk operaværk
udsendt som dobbeltplade, 1991), Standing Stone (keltisk inspireret klassisk
orkestermusik udsat for kor på baggrund af langt digt af McCartney, 1997), Ecce
Cor Meum (orkestermusik/oratorium, 2006), Ocean’s Kingdom (ballet, 2011).
Foruden disse klassiske værker har McCartney med held besøgt
avantgardemusikken flere gange: Liverpool Sound Collage
(electronica/reallydcollage, 2000), Strawberries Oceans Ships Forest
(electronica-plade udgivet sammen med Youth under navnet The Fireman, 1993),
Rushes (electronica, ligeledes med Youth under navnet The Fireman, 1998), Twin
Freaks (electronica-plade sammen med DJ Freelance Hellraiser, 2005) og endelig
den fremragende Electric Arguments (ambient/house-electronica med Youth igen
under navnet The Fireman, 2008).
Senest har dagens fødselar med stort held givet sig i kast
med indspilning af standards på den let jazzede crooner-plade Kisses On The
Bottom (2012).
I dag er det 46 år siden MONTEREY POP FESTIVAL løb af
stablen.
Festivallen var den allerførste af sin art og er selve
prototypen på de musikfestivaller vi kender i dag. Woodstock er måske mere
kendt, men kom altså først 2 år senere.
Monterey Pop Festival varede fra 16.-18. juni 1967 og festen
i the summer of love kunne bl.a. byde de kræsne gæster på:
Jimi Hendrix (det var hér han overhældte sin guitar med gas
og stak ild den den)
Grateful Dead
The Who (et vendepunkt i deres livemæssige karriere)
Simon &
Garfunkel
The Mamas
& The Papas
Buffalo
Springfield (med Neil Young)
Ravi Shankar (indisk sitarspiller og far til Norah Jones)
Otis Redding
Jefferson Airplane
Laura Nyro (tjek hende ud!)
The Byrds
Moby Grape (uretfærdigvis lettere glemte)
Electric Flag (psykedelisk jazzrock som vor far lavede den!)
Quicksilver
Messenger Service
The
Butterfield Blues Band (et af 60'ernes bedste bluesbands!)
Country Joe
& The Fish
The Animals
Canned Heat
osv osv
NICK DRAKE (1948-1974) ville i dag være fyldt 65 år.
Den engelske singer-songwriter nåede kun at udgive tre
albums:
Five Leaves
Left (1969)
Bryter
Layter (1970)
Pink Moon (1972)
Drake havde et plaget sind og afholdt sig næsten fra at
optræde. Den sidste periode af sit liv flyttede den depressive og angstplagede
musiker hjem til sine forældre, der en nat i 1974 fandt deres søn livløs, død
af en overdosis Amitriptyline - ingen ved om der var tale om selvmord.
Nick Drake's posthume berømmelse og indflydelse er i dag
evident og en række musikere som Peter Buck fra R.E.M., Robert Smith fra The
Cure og Kate Bush har indrømmet, at de er inspirerede af ham.
ERIC DOLPHY (1928-1964) ville i dag være fyldt 85 år.
Dolphy var særdeles innovativ inden for avantgardejazzen med
sin distinkte lyd på altsaxofon og fløjte og var jazzens første solist på
basklarinet af betydning og prægnans; han introducerede praktisk talt
basklarinetten som soloinstrument i jazzen ligesom han var en af de allerførste
til at indspille uakkompagnerede hornsoli – hele 5 år før Anthony Braxton
gjorde denne disciplin kendt.
Selvom han indspillede fornemme plader med avantgardejazz i
eget navn, er han nok allermest kendt for sit arbejde som medlem af Charles
Mingus Quartet og John Coltrane Quintet, om end han også spillede med store
navne som Ornette Coleman, Herbie Hancock, Max Roach og Ron Carter.
Vil man stifte bekendtskab med Eric Dolphys soloplader, kan
det varmt anbefales at starte med Iron Man (1963) og Out To Lunch (1964).
BRIAN WILSON bliver i dag 71 år.
Som hovedkraft og primær sangskriver i The Beach Boys var
han i 60’erne en af de mest populære amerikanske sangskrivere. Først med de
udødelige surf-sange og siden de mere modne eksperimenter på mesterværket Pet
Sounds (1966), som af mange regnes for et af de bedste albums nogensinde, og
befinder sig på andenpladsen på Rolling Stone Magazine’s liste over de 500
bedste albums. Brian Wilsons stjerne hos de kræsne hippier og rockfans var
dengang ikke altid lige høj; han betragtedes stadig i vidt omfang som en glad
surf-dreng, der skrev velklingende men overfladiske popsange.
Det har imidlertid vist sig, at Wilsons sange ubesværet har
formået at stå tidens test og han beundres i dag rettelig for meritter som den
nyskabende single, ”Good Vibration”, pladerne Today, Pet Sounds og Smile,
hvoraf sidstnævnte nær havde knækket nakken på den gode Wilson. Tynget af egne
ambitioner og konkurrencementalitet overfor tidens største rockkomponister, gik
han næsten til i stofmisbrug og psykiske problemer og overlod dominansen af The
Beach Boys til sin lillebror Carl. Han bidrog dog stadig sporadisk til gruppens
sangkatalog fra sin isolation.
Brian Wilson kom heldigvis på benene igen og den relativt
velfungerende musiker påbegyndte i 1988 en solokarriere med moderat succes. Det
uudgivne mesterværk, pladen Smile, blev endelig udgivet i 2004 til stor succes.
Brian Wilson har sideløbende med sin solokarriere genoptaget samarbejdet i The
Beach Boys, som i 2012 udgav det fine comeback, That’s Why God Made The Radio.
RAY DAVIES, forsanger, sangskriver og guitarist i The Kinks,
bliver i dag 69 år.
Som hovedmand i The Kinks udgav han en lang stribe udødelige
singler og albums op gennem 60’erne og 70’erne. I starten var de et udpræget
single-band med udspil som “You Really Got Me”, “All Day And All Of The Night”
og “Tired Of Waiting For You”, men det var først med LP’en Face To Face (1966)
at bandet for alvor blev et vægtigt og vigtigt orkester. En ”face” var en
tilhænger af den ærkebritiske mod-subkultur, the mods (afledt af modern). Denne
LP var nærmest selvstændigt prototypen for den britpop som særligt Blur og Pulp
skulle blive fakkelbærere for i 90’erne med den særlige engelske humor,
samfundsskildringer og referencer til vaudeville, music hall og engelsk folk
music.
Efter at have fulgt succesen op med den lige så gode LP
Something Else by The Kinks (1967) gik bandet i en mere konceptuel retning og
beskrev nostalgisk engelske traditioner – og manglen herpå i deres samtid – på
The Village Green Preservation Society (1968). Denne opfulgtes af endnu et konceptalbum,
Arthur (Or The Decline And Fall Of The British Empire) I 1969.
Af andre plademæssige højdepunkter kan fremhæves Muswell
Hillbillies (1971) og Misfits (1978).
Bandet udgav sin seneste plade i 1993 og spillede senest
live i 1996, men er aldrig officielt opløst. Faktum er imidlertid, at Ray
Davies solokarriere har været opprioriteret herefter, da han i hhv. 2006 og
2007 udgav pladerne Other People’s Lives og Workingman’s Café – allerede i 1985
havde han dog startet sin solokarriere med soundtracket Return To Waterloo.
22. juni 2013
"LIFE ON MARS?" af DAVID BOWIE udkom på 7"
single for præcis 40 år siden i dag.
Den var første gang udkommet på albummet Hunky Dory i 1971,
men blev efter den massive succes oven på Ziggy Stardust-mania udgivet på
single og nåede #3 på den engelske hitliste og blev på listen i 13 uger.
Strygerdelen var skrevet af guitaristen Mick Ronson fra
Bowie's eget band, The Spiders From Mars, og pianotemaet blev spillet af Rick
Wakeman (fra gruppen Yes) da sangen blev indspillet i Londons Trident Studios i
april 1971.
B-siden var den endnu ældre "The Man Who Sold The
World" fra albummet af samme navn, fra 1970.
<iframe
width="420" height="315"
src="//www.youtube.com/embed/v--IqqusnNQ" frameborder="0"
allowfullscreen></iframe>
Singer-songwriteren, guitaristen og skuespilleren KRIS
KRISTOFFERSON (her sammen med Bob Dylan) bliver i dag 77 år.
Den amerikanske countrymusiker er bedst kendt for sine sange
”Sunday Mornin’ Comin’ Down” og ”Me and Bobby McGee”, hvorafsidstnævnte også
blev et hit for Janis Joplin og rummer den kendte linje ”freedom is just
another word for nothing left to lose”.
I 1985 blev Kristofferson medlem af supergruppen The Highway
Men sammen med Johnny Cash, Willie Nelson og Wayon Jennings. Kristofferson har
udgivet 17 regulære studiesoloalbums, foruden et hav af plader i andre regi, og
medvirket i næsten 100 film. Han
blev i 2004 optaget i Country Music Hall Of Fame.
BOBBY GILLESPIE, forsanger i og medstifter af det skotske
band Primal Scream, bliver i dag 51 år.
Primal Scream har på indtil videre 11 fornemme studiealbums
boltret sig uimodståeligt rundt i post-punk, psychedelia, dance-rock, indie,
ambient, electronica, acid house og ja – alternativ rock af snart sagt ethvert
tilsnit.
Gillespie spiller bas, guitar og trommer og var i midten af
80’erne trommeslager i The Jesus and Mary Chain.
Ørevoks anbefaler kraftigt Primal Scream.
Georgios Kyriacos Panagiòtou, bedre kendt som GEORGE MICHAEL,
bliver i dag 50 år.
Han har haft enorm mainstreamsucces med sine popsange, først
i Wham! og siden med sine 5 soloalbums. Ørevoks henleder i den forbindelse
opmærksomheden på pladetitlen fra 1990:
Listen Without Prejudice. Et godt råd såvel i musik som
blandt folk i almindelighed.
I dag bliver den engelske venstreorienterede
kulturjournalist Eric Arthur Blair 110 år. Hvem?
Under pseudonymet GEORGE ORWELL blev han med anti-totalitære
romaner som Animal Farm (1945) og Nineteen Eightyfour (1949) særdeles berømt og
berygtet; især sidstnævnte vandt og vinder stadig, med sin bidende
samfundskritik og faretruende fremtidsalarmeringer, foruroligende genklang i
vores senmoderne samfund med dets overvågning og bureaukrati.
Orwell var som uafhængig socialistisk journalist og
forfatter debuteret i 1935 med A Clergyman’s Daughter, opfulgt af Keep the
Aspidistra Flying fra 1936. Da disse ikke umiddelbart fandt et publikum, vendte
Orwell tilbage til det mere journalistisk dokumentariske med The Road to Wigan
Pier i 1937, der søger en objektiv skildring af arbejdsløshed og socialt armod
i Nordengland.
Vist var Orwell politisk, men han var aldrig partipolitisk
og lod sig ikke bruge; han var ikke skråsikker, men oftest nuanceret, som i den
følgende bog, Homage to Catalonia fra 1938, omhandlende hans oplevelser som
frivillig på den uafhængige venstrefløj i Den Spanske Borgerkrig. Krigsdeltagelsen
kostede ham en ikke dødelig men dog alvorlig kugle i halsen og skildringen er
en utvetydig kritik af sovjetkommunismen.
Op gennem 1940’erne fulgte en lind strøm af samfundsrevsende
essays, ofte pragmatisk forholdende sig til de enkelte emner på en alsidig og
nuanceret facon.
Efter længere tids tuberkulose døde Orwell i 1950, kun 46 år
gammel.
Lee Conley Bradley, bedre kendt som bluesmusikeren BIG BILL
BROONZY (1893-1958), bliver i dag 120 år.
Broonzy var en særdeles fremtrædende bluesmusiker, en af
pionererne indenfor Chicago blues og spillede så tidligt som i 1942 elektrisk
forstærkede instrumenter. Hans publikum var, ganske typisk, i starten fattige
afroamerikanere, men hans publikum blev bredere, da han i 1938 af produceren og
musikarkæologen John Hammond blev opfordret til at spille ved koncerten From
Spirituals To Swing i Carnegie Hall, Manhattan – en koncert arrangeret af
Hammond med det formål at introducere den brede hvide befolkning for en bred
vifte af de bedste sorte autentiske og stærkt innovative musikere, som
modstykke til de ofte tarvelige hvide kopier som publikum præsenteredes for i
radio og på dansesteder. Broonzy havde i sidste øjeblik overtaget pladsen fra
den yderst sagnomspundne Robert Johnson, der kort forinden i en alder af 27 år
var død, angiveligt forgivet af en jaloux rival.
I sine aktive år fra 1927-58 skrev han over 300 sange i
genrerne folk, country blues, spirituals, protestsange og Chicago blues, som
oftest udsat for hans akustiske guitar og eller violin. Som akustisk guitarist
har Broonzy været kraftig inspirator for koryfæer som Muddy Waters, Memphis
Slim, Ray Davies og Rory Gallagher.
Broonzy blev en international stjerne, først med sin urban
blues for sorte arbejdere i Amerika, siden som en af de førende figurer i den
amerikanske folk revival; han blev en stor stjerne i Europa og betragtes med
sit varierende musikalske output rettelig som en af hovedaktørerne i
udviklingen af bluesmusikken i det 20. århundrede.
Big Bill Broonzy blev i 1980 posthumt optaget i Blues Hall
of Fame, som det første kuld, sammen med 20 andre af verdens største
blueslegender. Han døde i 1958 af strubekræft.
Det er i dag 45 år siden PINK FLOYD's anden LP, A Saucerful
of Secrets, udkom.
Efter den geniale debutplade, The Piper at the Gates of Dawn
var udkommet året forinden, var bandets hovedkraft Syd Barrett blevet særdeles
mentalt ustabil efter for mange LSD-trips. Barretts medvirken på Saucerful of
Secrets er beskeden; guitar på "Remember a Day" og "Set the
Controls for the Heart of the Sun" samt ikke mindst et af pladens
absolutte højdepunkter; den afsluttende "Jugband Blues", som var det
eneste nummer Barrett skrev til pladen. Det er et genialt nummer, klassisk
Barrett, men en smule aparte i forhold til resten af pladen - Roger Waters
havde set sit snit til at overtage rollen som kreativ leder (på godt og ondt).
Ind i folden kom også den geniale guitarist David Gilmour,
som her medvirker på et Pink Floyd-album for første gang. Myten siger, at
bandet en dag "glemte" at hente Barrett på vej til en koncert,
herefter var han fortid i orkestret. Han udgav to soloplader; The Madcap Laughs
og Barrett, begge '70.
Det tidlige Pink Floyd står ofte i skyggen af senere
meritter som milepælene The Dark Side of the Moon ('73), Wish You Were Here
('75), Animals ('77) og den monumentale The Wall ('79).
Det tidlige Pink Floyd rummer imidlertid også fremragende
perler. Foruden de ovenfor fremhævede bør nævnes:
Soundtrack from the Film More ('69)
Ummagumma ('69)
Ummagumma ('69)
Atom Heart
Mother ('70)
Meddle ('71)
Obscured by Clouds ('72)
Photos are found on Google. If you want us to remove them, please leave a comment.
Photos are found on Google. If you want us to remove them, please leave a comment.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar