søndag den 14. juli 2013

Facebook Voks uge 28

af Dennis Otte
10. juli 2013


A HARD DAY’S NIGHT, den tredje LP med The Beatles, blev udgivet for præcis 49 år siden i dag. Det var den første og eneste Beatles-LP der udelukkende bestod af Lennon/McCartney-kompositioner. Alle de øvrige albums rummer covernumre og/eller kompositioner af Harrison og i enkelte tilfælde Starr.
Selvom A Hard Day’s Night var udkommet med en ganske anden track listing i Amerika allerede den 26. juni 1964, så regnes den i England udsendte version retfærdigvis for den rigtige: et hovedformål med de amerikanske Beatles-plader var, at der ikke indgik lige så mange numre på hver LP. Således kunne numrene strække sig over flere udgivelser med øget profit til følge. Smart måske, men forræderisk imod den oprindelige kunstneriske idé. Pladen blev som den første Beatles-LP optages på fire spor, hvilket afstedkom muligheden for et vellykket resultat i stereo-mix.
Det var på mange måder Lennon’s album; han skrev og sang lead på hovedparten af pladens sange (10 stk), ligesom han også skrev titelsangen (hvoraf selve titlen for øvrigt opstod af en af Ringo’s mange vrøvle-fortalelser, ligesom det var tilfældet med ”Eight Days A Week” og ”Tomorrow Never Knows”). McCartney leverede kun 3 sange til albummet, men ikke desto mindre er det 3 af de mest mindeværdige fra pladen: ”And I Love Her”, ”Can’t Buy Me Love” og ”Things We Said Today”. De to beatler fik således en single hver ud fra albummet: Lennon med titelnummret/”You Can’t Do That”, McCartney med ”Can’t Buy Me Love”/”Things We Said Today”.
Behøver jeg nævne, at pladen strøg ind som nr. 1 på Billboard, hvor den i øvrigt lå i hele 14 uger – den længste periode for et album det år. Filmen A Hard Day’s Night, kongenialt instrueret af Dick Lester, skal naturligvis glohedt anbefales – det er på mange måder den bedste af The Beatles’ spillefilm, om end både Help og Magical Mystery Tour har sine momenter af skønhed, ligesom Let It Be er et vigtigt om end dystert musikhistorisk vidnesbyrd. Den afsluttende sekvens hvor The Beatles spiller deres uigenkaldeligt sidste koncert på taget af Apple-bygningen, giver mindelser om den spilleglæde der herskede i de tidligere dage omkring A Hard Day’s Night.
11. juli 2013

BLIND LEMON JEFFERSON (Lemon Henry Jefferson, 1893-1929) bliver i dag 120 år.

Jefferson er ofte med rette blevet kaldt ”Father of the Texas Blues” og er som sådan en af de mest indflydelsesrige bluesmusikere verden har set. Selvom han kun var aktiv i tre år – fra 1926-1929 – har hans betydning vist sig langtrækkende og har influeret ikke så få senere giganter i bluesmusikken såsom B.B. King, Lightnin’ Hopkins, Leadbelly, Son House og Robert Johnson. I disse få år udsendte selskabet Paramount en række fine shellac 10” singler med Jefferson.
Hvis man ikke allerede kender disse gamle drenge, så anbefaler Ørevoks kraftigt at dykke ned i især Robert Johnson, Son House og senere giganter som Elmore James, Muddy Waters og Howlin’ Wolf. Så kan man altid senere gå helt tilbage til Charley Patton og ja, Blind Lemon Jefferson: en betydelig del af selve fundamentet for blues.
Jefferson blev en af 1920’ernes mest populære bluesmusikere med sin distinkte stemme og originale akustiske guitarspil på legendariske indspilninger som fx ”See That My Grave Is Kept Clean” (1927), som er blevet indspillet af fx Bob Dylan, Grateful Dead og B.B. King. Jefferson er også manden bag ”Matchbox Blues” (1927), som senere, i en rockabilly-transformeret udgave, blev gjort kendt af Carl Perkins og senere indspillet af The Beatles.

Blind Lemon Jefferson blev optaget i Blues Hall Of Fame i 1980.
14. juli 2013

WOODY GUTHRIE (Woodrow Wilson Guthrie, 1912-1967) bliver i dag 101 år.
Den Oklahoma-fødte protestsanger blev kendt for sine skarpe politiske folkesange, fx ”This Land Is Your Land”, fremført på akustisk guitar med den berømte påhæftede tekst; ”this machine kills fascists”. Herudover spillede han mandolin, harmonika og violin.
Foruden sine slagkraftige politiske sange skrev han også utallige ballader, børnesange, improviserede sange og opdaterede versioner af gamle overleverede folkemelodier. Han befandt sig politisk på den ydre venstrefløj, og selvom han tilsyneladende aldrig var medlem af politiske partier eller foreninger, blev han livet igennem associeret med amerikanske kommunistgrupper. Hans sympatier i denne retning turde der imidlertid ikke herske stor tvivl om.
Listen over store arvtagere, der er stærkt influerede af ham, er stor. Bedst kendte eksempel er nok Bob Dylan, der som helt ung nærmest imiterede sit forbillede, helt ned til beklædning, gestik og sangforedragsteknik. Dylan skrev og fremførte offentligt digtet ”Last Thoughts on Woody Guthrie” og skrev sangen ”Song To Woody” til sit debutalbum. Herudover tæller de musikalske fakkelbærere fx Bruce Springsteen, John Mellemcamp, Pete Seeger, Joe Strummer (The Clash), Phil Ochs og Billy Bragg.
Guthrie var aktiv fra 1930-1956, hvorefter han blev alvorligt syg af den arvelige Huntington’s disease, som endte med at koste ham livet efter mange års indlæggelse.

Guthrie udgav i 1943 selvbiografien Bound For Glory.

Photos are found on Google. If you want us to remove them, please leave a comment.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar