Facebook voks uge 35

af Dennis Otte

29. august 2013

En stribe musikere fylder år i dag. Hermed korte signalementer:

ELIZABETH FRASER bliver i dag 50 år. Den skotske sangerinde gjorde sig fra 1981 bemærket med sin smukke sopran, hvormed hun som sanger i Cocteau Twins fremførte den alternative rockgruppes ofte storladne sange, hvis tekster oftest bestod af selvopfundne lyde, der ikke bundede i noget kendt sprog, men altid var garant for himmelstormende sensibel ynde. Cocteau Twins opløstes i 1998, men har lejlighedsvist været gendannet. Cocteau Twins udgav 10 albums.

DIAMANDA GALÁS bliver i dag 58 år. Den amerikanske avantgardesangerinde, hvis stemme spænder over tre en halv oktav, arbejder både som sangskriver, pianist, maler og performancekunstner, ofte med temaer som sindslidelser, værdighedstab og AIDS. Siden debuten med Litanies of Satan i 1982 har hun udgivet en lang række plader, der er blevet forsøgt karakteriseret som eksperimenterende art rock, avantgarde, punk, blues, jazz, elektronica, new wave og no wave: En slags eksperimenterende Maria Callas i vild desperation.

GG ALLIN (1956-1993), døbt Jesus Christ Allin (!) var sandsynligvis den mest ekstreme mand i rockmusikkens historie. Med en sceneoptræden, der fik selv Iggy Pop til at ligne en spejderdreng, chokerede Allin alt og alle med sine grotesk grænseoverskridende excesser, der ofte involverede transgressive art, selvskade, afføring og voldelige angreb på publikum. Teksterne handlede ofte ganske eksplicit om racisme, blasfemi, pædofili og kvindehad. Og nåh ja, musikken; den var variationer over hardcore punk, country og spoken word. Han spillede i utallige bands, herunder The Jabbers og The Murder Junkies. Allin døde af en heroinoverdosis som 36-årig og nåede således ikke at efterleve sit løfte om at begå selvmord under en af sine koncerter.

STERLING MORRISON (1942-1995) var elektrisk guitarist i The Velvet Underground. Lejlighedsvis også bas og korsang. Efter opløsningen af bandet uddannede han sig maritimt og arbejdede i et par årtier som kaptajn på en slæbebåd. Den ikke-bluesbaserede rockmusik spores ofte med god grund tilbage til The Velvet Underground. Morrison var en essentiel brik i den lyd, som utallige toneangivende punk/post punk/new wave/noise rock og art rock-guitarister de følgende årtier skulle influeres af og videreudvikle. Da The Velvet Underground i 1996 blev optaget i Rock and Roll Hall of Fame, fremførte Lou Reed, John Cale og Moe Tucker nummeret ”Last Night I Said Goodbye to My Friend”, dedikeret til deres afdøde bandfælle.

CHARLIE “BIRD” PARKER (1920-1955) ville i dag være blevet 93 år. Den amerikanske jazzsaxofonist var – sammen med Dizzy Gillespie – en hovedfigur i opfindelsen af jazzgenren bebop, som fra midtfyrrerne hurtig forældede den såkaldt traditionelle jazz, som Louis Armstrong i høj grad havde været innovativ leverandør af. Baseret på tempo, virtuositet og ikke mindst improvisation, blev Parker med sit hektiske spil en gudeskikkelse for intellektuelle og hipsters. Ikke uden grund: han spillede sig naturligt ind i jazzens hellige treenighed; Louis Armstrong, Charlie Parker, Miles Davis. Velsagtens tre af jazzens allerstørste fornyere overhovedet. Parker blev senere en afgørende inspirationskilde i den beatlitteratur, som særligt Jack Kerouac var garant for. Parker levede hårdt og døde som 34-årig af en kombination af heroinmisbrug, leversygdom, lungebetændelse og andre følgesygdomme.

MICHAEL JACKSON (1958-2009). Veldansende popsanger.

29. august 2013

GODT NYT til fans af THE BEATLES.

Til november udsendes endnu en plade med Liverpool-kvartettens BBC-indspilninger, denne gang med fokus på midttresserne. Den nye udgivelse får titlen On Air – Live at the BBC Volume 2. Allerede i 1994 udkom dobbeltpladen Live at the BBC med hele 56 sange og 13 dialoger fra æteren. 

Årsagen til den sene opkomst af disse indspilninger skal findes i, at BBC først hen mod slutningen af 1960’erne begyndte at arkivere deres bånd; indtil da overspillede man gamle bånd for at spare, og kilometervis af alskens historisk materiale gik således tabt. Hvis det da ikke var for de årvågne fans, som sad klar med båndoptageren på teenageværelserne og optog udsendelserne. Lydkvaliteten er således ikke så god, som man kunne ønske sig, men dog efter omstændighederne upåklagelig (hvad 1994-pladerne angår, Ørevoks har intet hørt af 2013-udgivelsen). 

Der forlyder endnu desværre intet om, hvilke sange der vil være at høre på efterårets Beatles-udgivelse, men et gæt vil være koncertmaterialet fra deres samtidige LP’er, måske suppleret med spændende fortolkninger, som vi så det med 1994-udgivelsen. Denne rummede endda den aldrig før udgivne Lennon/McCartney-komposition, ”I’ll Be On My Way” foruden perlen ”Soldier of Love” af Buzz Cason og Tony Moon – måske vi er lige så heldige dette efterår.

Photos are found on Google. If you want us to remove them, please leave a comment.