Gæstevoks: "Veje" af Thomas Boberg

Ørevoks har her æren af at bringe et nyt digt af den danske digter, romanforfatter og rejseskildrer, THOMAS BOBERG (f. 1960).

Boberg har siden debuten med Hvæsende på mit Øjekast fra 1984 cementeret sin position som en af landets bedste nulevende digtere. Han har modtaget arbejds- og rejselegater fra Statens Kunstfond ligesom hans talent gennem årene er blevet belønnet med bl.a. Johannes Ewalds Legat, Morten Nielsens Mindelegat og Kunstfondens livsvarige ydelse. Sidste år modtog han Det Danske Akademis store pris.

Her bringes for første gang digtet ”Veje”.

af Thomas Boberg

VEJE

Li Po går i vejkanten, han plukker en viol og holder den op mod solen, solen er violet og kanonerne buldrer gennem Kina. I en blindgyde i 1872 møder Li Po en vagabond, han er mere fuld end Li Po, Li Po er ikke ulykkelig, han er beruset, men vagabonden er både ulykkelig og beruset.

Hvem er du, spørger Li Po?

Jeg er Paul.

Paul?

Ja, Paul. Jeg har brændt mit hus ned, min kones hår flammer ligesom skoven i solnedgangen, jeg er fuld og forfærdelig, jeg er færdig, jeg er et fængsel, en pistol rettet mod mit øje, jeg elskede en dreng, jeg kunne ikke tåle ikke at eje, jeg må slå mig selv ihjel, jeg var dranker før Jesus var Gud, før verden var moderne, jeg har tørlagt Paris, jeg skrev på værtshuset, jeg er ulæselig, jeg er en ring på Saturns finger, jeg spyttede i mit glas, jeg satte ild til stolen, der sad englen fra det uregerliges epoke, jeg var nødt til at skyde ham, jeg ramte dårligt, jeg har sunget om regnen, mens jeg stod i regnen, den regn som regner gennem alle de fornedrede hjerter, jeg er …

Paul, sagde, Li Po, lad os skrive årtusindets drikkevise sammen, forstå den berusede sommerfugl, vi er bare børn i bøddelkapper, tag den her serviet og tør blodet af dit øje. Sammen skriver de, at Li Po drømmer han er Paul, der svømmer på havets bund for at favne månen. Imens er Basho på vej over passet. Fujiyama ligner et kæmpemæssig blåt bryst, der stritter på universets kant. Sylfiden Sylvia stikker hovedet i en ovn og ser tidens begyndelse.