fredag den 1. november 2013

Gæstevoks: Hvorfor poesi ikke behøver være så svært - og noget fra de nye poeter

Denne måneds gæst er Amrit Maria Pal - freelance redaktør, korrekturlæser, anmelder og journalist. Jeg har glædet mig meget til hendes bidrag til bloggen, for hendes anbefalinger er altid spot-on. Hendes store kærlighed til litteratur ses tydeligt i hendes anmeldelser, og jeg bliver aldrig skuffet, når jeg læser en bog hun har anbefalet. Hun har en stor faglig viden, og forstår at formidle den til et bredt publikum.

Hermed giver jeg ordet til Amrit - en skøn litteraturfashionista!
/Heidi.



“Jeg forstår det ikke!” “Det er så svært!” “Og kedeligt.” “Kun for de kloge!” Disse argumenter, og en del flere i samme dur, hører jeg ofte, når snakken falder på poesi. For lige så gerne som folk læser romaner, lige så lidt læser de som oftest poesi.

Og det er synd. Ikke mindst, fordi det ikke behøver være så utilgængeligt, som mange har indtryk af. For lige som der findes et hav af forskellige romaner, findes der mange forskellige former for poesi, og noget af den bedste og mest tilgængelig for nye poesilæsere er ofte den, der læner sig op ad romangenren, nemlig knækprosaen. Tag fx Lone Hørslevs fabelagtige digtsamling La’os. Digtene handler om delemoren/singlen/kvindens helt ordinære hverdag med børn, tømmermænd, rengøring, tv, eks’er og kærester, og er lige dele dystre hverdagsbetragtninger og virkelig skægge og ironiske og meget præcise genkendelige portrætter af sig selv og andre. Hørslev spidder os røvalmindelige gennemsnitsdanskere gennem de floskler vi bruger (elsker det!) og gennem vores utrolige gennemsnitlige adfærd – uden overhovedet at være nedladende, men tværtimod virkelig fintfølende og indfølende.

“Jan Nielsen hænger min lampe op og fortæller
mig historier fra sit arbejde i hjemmeplejen.
Han kastede blod op indtil han døde (såkaldt blodstyrtning).
Hun måtte sove med en hjelm fordi hjernen
ikke fyldte kraniet helt ud.
Hans lunger blev langsomt ædt op af betændelse, så døde han.
For Jan Nielsen er det bare et arbejde.
Det skal man for guds skyld ikke tage med hjem, siger han
og spiser den kage jeg har givet ham.
Jan Nielsen – der ikke tager døden med hjem.
Det er flot
og modigt
at sætte karrygult og mintgrønt sammen. Siger Jan
Nielsen så. Nå.”

Eller hvad med Søren Ulrik Thomsens mange spot on iagttagelser? Fx denne meget fine om at få ordnet sine ting, men også at gribe nuet:

En gang om dagen er ensomheden så stor,
at man ikke kan stille noget op med den.
Og én gang er lykken.
Ind i mellem må man så se at få ordnet sine ting.

Naja Marie Aidt har sagt noget i retning af, at digte mere end nogen anden skriftlig form kan vække og beskrive følelser. Dette er i al fald tilfældet hos det nye poetiske stjerneskud Asta Olivia Nordenhof, der i sin digtsamling “Det nemme og det ensomme” om blandt andet hendes afdøde forældre, især faren, kombinerer det knækprosaiske med meget smukke sætninger - helt renbarberede for sentimentalitet og selvmedlidenhed:

»jeg ved at min far som fjortenårig stak af hjemmefra/i nogle år junkede han og levede på gaden/jeg er for nylig blevet klar over hvordan han senere i livet omtaler min mor i breve/henvendt til andre kvinder/den lille gris tog aborten pænt, skriver han«

og andre steder anderledes lyrisk:

»og det blege gule nedenfor/et myrebo af dråber og vejrets stille foretagsomhed«.

Litteratur er bedst, når den er for folket. Når den flytter, bevæger og inspirerer så mange som muligt. Og det er der megen poesi, der gør, så kast jer ud i det folkens! Og unge Yahya Hassans fremragende digtsamling om forældregenerationens svigt ligger lige for:

FEM BØRN PÅ RÆKKE OG EN FAR MED EN KØLLE
FLERGRÆDERI OG EN PØL AF PIS
VI STIKKER SKIFTEVIS EN HÅND FREM
FOR FORUDSIGELIGHEDENS SKYLD
DEN DER LYD NÅR SLAGENE RAMMER
SØSTER DER HOPPER SÅ HURTIGT
FRA DEN ENE FOD TIL DEN ANDEN [...]
ET SLAG ET SKRIG ET TAL 30 ELLER 40 TIL TIDER 50 [...]
MOR SMADRER TALLERKENER I OPGANGEN
SAMTIDIG MED AT AL JAZEEERA TV-TRANSMITTERER
HYPERAKTIVE BULLDOZERE OG FORTØRNEDE KROPSDELE
GAZASTRIBEN I SOLSKIN





Ingen kommentarer:

Send en kommentar